Når en person bliver dårlig eller er udsat for en ulykke og skal have hjælp, så er det vigtigt at hjælpen ydes hurtigt:
1.Stands ulykken

2.Livreddende førstehjælp

3.Tilkald hjælp/Alarmer 112

4.Almindelig førstehjælp

Hvis undersøgelsen af personen viser, at der ikke er livstegn. Så skal der straks ringes 112 samt gives hjertemassage og kunstig åndedræt.

Hvis ikke det hurtigt resulterer i at personens åndedræt og hjerte går i gang, så kan det være en god idé at anvende en hjertestarter som supplement.

Der er efterhånden mange hjertestartere i Kerteminde Kommune og der kommer jævnligt flere til. Alarmcentralen 112 kan fortælle hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig, i forhold til det sted du alarmerer fra. Der er en vejledning i hjertestarteren, som sikrer at den kan bruges af personer uden særlige færdigheder.

Man skal altid hjælpe personer i nød og det er ikke et krav, at man har særlige færdigheder.

Det er dog en god idé at opnå almindelig viden og færdigheder i førstehjælp, for at du kan yde en effektiv hjælp. Det kan du få ved at deltage i et kortvarigt kursus i førstehjælp. Du kan undersøge om aftenskolerne, frivillige hjælpeorganisationer eller din arbejdsplads har et tilbud om kursus.

Find den nærmeste hjertestarter