Vidste du det om alkohol?
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 genstande om ugen
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Er du ældre – vær forsigtig med alkohol
- Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
- Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed
Hvad gør du med et alkoholproblem?
- Det er gratis at få hjælp, og det kan foregå anonymt.
- Hvis du har problemer med alkohol, kan du henvende dig på alkoholbehandlingen i Odense.
- Der er ikke et ambulatorie i Kerteminde Kommune, men vi henviser Alkoholbehandlingen i Odense, så du kan komme i gang senest 14 dage efter, at du har henvendt dig med dit alkoholproblem.
- Du kan også gå til din egen læge, som kan henvise til behandling.
- Din egen læge kan også hjælpe dig gennem korte samtaler.
Hvad gør du hvis din partner drikker?
Som ikke drikkende partner/ familie eller pårørende kan du henvende dig til alkoholbehandlingen, selv hvis den, der drikker ikke ønsker behandling. Familier kan få alkoholbehandling, der er målrettet familier.