Privat pasning er et tilbud om pasning etableret jfr. dagtilbudslovens kap.18, der ligger uden for de pasningsmuligheder, der kaldes dagtilbud jfr. dagtilbudslovens kap. 2. De private pasningsordninger kan derfor ikke betegnes som dagpleje i dagtilbudslovens forstand, da dagpleje betegnes som dagtilbud, der skal drives efter dagtilbudslovens kap. 2.

Private pasningsordninger er omfattet af den generelle formålsbestemmelse, der gælder alle tilbud efter dagtilbudsloven.

§ 1. Formålet med denne lov er at

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,

3) forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

En privat børnepasser skal således ikke leve op til de samme krav som dagtilbud. Den private pasning skal bl.a. ikke leve op til det specifikke formål for dagtilbud, etableret jfr. dagtilbudslovens kap. 2. En privat børnepasser har skærpet underretningspligt, såfremt der opstår usikkerhed med hensyn til et barns trivsel og udvikling.

En privat børnepasser kan enten være ansat af forældre eller være en selvstændig erhvervsdrivende, hvorimod dagplejere enten er ansat af kommunen eller har en driftsaftale med kommunen.

Forældre, som benytter en privat børnepasser, har på lige vilkår som andre borgere i kommunen mulighed for at søge råd og vejledning hos kommunens fagpersoner i forhold til deres barns trivsel og udvikling.

Forældrene kan således vælge mellem 2 forskellige private pasningsordninger, som begge skal godkendes af Kerteminde Kommune, for at tilskuddet kan bevilges, nemlig:

  1. Ansættelse af en børnepasser i barnets hjem (forældrene har arbejdsgiveransvar)
  2. Aftale med en privat børnepasser, hvor barnet passes uden for eget hjem (pasning hos en selvstændig børnepasser)

 

Da au-pair er et uddannelsesophold, kan opgaver, som au-pair varetager hos værtsfamilien ikke regnes som lønnet arbejde. En au-pair har opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse, hvorfor der ikke kan udbetales tilskud efter regler om privat pasning.

§78 Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres eller delvist ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end 2 børn.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.

§79. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn.

Stk. 2. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn

Hvis pasningen er etableret i dagplejeform, foregår pasningen i børnepasserens eget hjem. Der kan i den forbindelse højst gives tilladelse til at modtage 5 børn under 14 år. Hvis pasningen varetages af mere end én person, kan der dog gives tilladelse til at modtage op til 10 børn.

Vurderingen af antallet af børn sker ud fra en samlet afvejning af bl.a. pasningsordningens ressourcer, børnenes aldersfordeling, de fysiske rammer samt antallet af passerens egne børn.

Kommunen giver skriftlig tilladelse til privat pasningsordning.
I tilladelsen angives hvor mange og hvilke børn, der må modtages og hvilke lokaler, den gælder for. Der kan i tilladelsen fastsættes andre særlige begrænsninger, f. eks. med hensyn til pasningens varighed.  Dernæst gives der en separat tilladelse for hvert enkelt barn, der skal passes i den private pasningsordning.

Da retningslinjerne er vejledende, vil der blive anlagt en individuel vurdering af den enkelte ansøger samt de fysiske rammer.

For at sikre, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer er forsvarlige med hensyn til at kunne passe andres børn, har Kerteminde opstillet følgende krav til private pasningsordninger.

Personlige forudsætninger

  • En privat børnepasser skal kunne understøtte en alderssvarende udvikling hos børn i alderen 24 uger til og med 2 år og 10 mdr. og løbende ajourføre sig fagligt på området.
  • En privat børnepasser skal kunne tale dansk og understøtte børnenes integration i og samhørighed med det danske samfund.
  • Straffe- og børneattester på alle over 15 år i den husstand, hvor pasningen foregår må ikke indeholde oplysninger, der kan hindre godkendelsen
  • En privat børnepasser skal have relevant erfaring med børn. Det kan være i form af pædagogisk uddannelse, tidligere ansættelse som dagplejer, pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent eller erfaring med egne børn. Det vil til enhver tid bero på en konkret vurdering af den enkelte.
  • En privat børnepasser skal besidde et forsvarligt modenheds niveau
  • En privat børnepasser skal efterleve Kerteminde Kommunes børn- og ungepolitik, kostpolitik, indsatser m.v. og tilegne sig nødvendig viden i relation hertil
  • Hjemmet skal være røgfrit i de rum, hvor børnene færdes
  • Hvis der er dyr, skal de kunne forsvarligt adskilles fra børnene

Fysiske rammer
Af hensyn til at sikre at børnene har gode muligheder for udvikling, trivsel og sundhed skal rammerne børnene opholder sig i være sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Det betyder bl.a., at der skal være plads til aktiviteter både inde og ude, hvor f.eks. trapper skal være afskærmet.

Sker der ændring af rammerne, skal dette meddeles til tilsynsmyndigheden, foretager en ny godkendelse af rammerne.

Indendørs

  • Elinstallationer skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige
  • Køkken faciliteter, herunder komfur og ovne skal være forsvarligt afskærmet
  • Stole og borde skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige og anvendelige for børn
  • Puslepladsen skal adskilles helt fra områder, hvor børn leger og spiser og bør indrettes i et roligt hjørne med tilstrækkelig afsætningsplads omkring, sådan at alt hvad der er brug for befinder sig inden for rækkevidde, herunder direkte adgang til håndvask. Der skal være affaldsspand med isat plastpose og pedalbetjent låg til brugte engangsmaterialer, herunder brugte bleer. Børn må ikke kunne rode i affaldspanden.
  • Der må ikke være privat pasning i lokaler, der ikke er godkendt som beboelse

Udendørs:

  • Der må ikke være bassiner med vand i haven.
  • Legearealet skal være indrettet til små børn. Som minimum skal der være sandkasse og gynge/vippedyr. Sandkassen skal overdækkes med et kraftigt net, når den ikke bruges.
  • Der skal være mulighed for, at børnene kan sove udendørs under betryggende forhold
  • Legearealet skal være indhegnet med et 110 cm. højt hegn med en maskestørrelse på max 5 cm.
  • •Der skal være mulighed for at komme i skygge om sommeren

Yderligere oplysninger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed link: www.sundhedsoplysning.dk

Tilbagekaldelse

  • Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunens retningslinjer for ordningen, eller vejledningen i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges

Pasning af et barn i en privat pasningsordning er baseret på en aftale mellem barnets forældre og den private børnepasser. Det er således den private børnepasser, der bestemmer hvilke forældre, der indgås aftale med og således hvilke børn, der modtages i pasningsordningen.

I aftalen reguleres blandt andet, hvor meget forældrene skal betale for pasning i pasningsordningen. Forældrene betaler direkte til den private børnepasser. Det er den konkrete aftale, der afgør rammerne for brugen af eventuelle vikarer i den private pasningsordning. Udgangspunktet for godkendelsen af pasningsaftalen er således, at den private passer, der indgår aftale med forældrene, passer barnet hovedparten af tiden. Brug af vikarer i den private pasningsordning vil således være af midlertidig karakter, hvor den private børnepasser er fraværende af kortere varighed f.eks. i forbindelse med ferie, almindeligt sygefravær og kursusdeltagelse. I sådanne situationer varetager vikaren pasningen af børnene i børnepassers hjem.

Hvilke elementer indgår i en pasningsaftale:

  • Hvem indgås aftalen mellem (forældrenes navn og adresse) og (navn, adresse og CPR-nummer eller evt. CVR-nummer for børnepasser)
  • Pasningsadresse, telefonnummer og e-mail adresser
  • Aftalen vedrører pasning af (barnets navn og cpr.nr.)
  • Aftalt pasningsperiode – for at en pasningsaftale kan godkendes skal den have mindst 3 måneders varighed.
  • Barnets pasningsbehov/børnepassers arbejdstid – normal daglig og ugentlig arbejdstid – gerne fordelt på ugedage og tidspunkt på døgnet
  • Fridage og ferie – herunder omfang og vilkår for brug af vikar (navn, adresse og cpr.nr.). Der kan godkendes 2 vikarer i en pasningsordning.
  • Betalingen for pasningen pr. måned (hvilke udgifter er inkluderet og forfaldsdato)
  • Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra børnepasserens side. Opsigelsesvarslet fra forældrenes side kan maksimalt være løbende måned + 1 måned. Dog kan pasningsaftalen opsiges med et kortere varsel, hvis både forældre og børnepasser er enige herom.
  • Hvor i kommunen kan yderligere oplysninger fås
  • Øvrige oplysninger om gensidige forpligtelser og rettigheder om hvordan pasningen er tilrettelagt.

Ophører pasningsaftalen med den private passer på en anden dato end den, som er anført i pasningsaftalen, skal forældrene straks orientere Kerteminde Kommune om den ændrede ophørsdato. Forældrene skal i den forbindelse være opmærksomme på, at opsigelsesvarslet kun er mellem forældre og børnepasse

Forældre kan efter dagtilbudslovens § 80 ansøge kommunen om at modtage et tilskud til brug for pasning i en privat pasningsordning. Tilskuddet forudsætter, at kommunen godkender aftalen om pasning. Tilskuddet udbetales til forældrene og skal nedbringe deres udgift til pasningen.

Afgrænsning af aldersgruppen
Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe. I Kerteminde Kommune gives der tilskud til privat pasning til forældre med børn i alderen 24 uger til og med 2 år og 9 mdr.

Regler for tilskud

  • Forældre og barn skal bo i Kerteminde Kommune
  • Forældrene skal selv finde en børnepasser og indgå en pasningsaftale
  • Kommunen skal godkende pasningsaftalen og den person, som forældrene indgår pasningsaftale med
  • Der kan ikke gives tilskud til pasning, hvor den ugentlige pasningstid er 32 timer eller derunder
  • Tilskuddet kan først udbetales, når Kerteminde Kommune har modtaget ansøgning fra forældrene og hvor børnepasseren er godkendt
  • Hvis barnet, der søges tilskud til, allerede er i et dagtilbud, kan tilskud først komme til udbetaling fra det tidspunkt, hvorfra barnet er udmeldt af dagtilbuddet.

Ophør:

  • Tilskuddet ophører automatisk til den 1. i måneden, hvor barnet fylder 2 år og 10 mdr.
  • Flytter barnet/familien fra Kerteminde Kommune ophører Kerteminde Kommune med at yde tilskud - der skal søges påny i tilflytningskommunen. Ligeså snart flyttedatoen kendes, skal bevilgende myndighed informeres.
  • Tilskuddet til forældrene bliver stoppet, såfremt Kerteminde Kommune trækker godkendelsen af den private børnepasser tilbage.
  • Hvis forældrene ikke efterlever den indgående pasningsaftale standses udbetaling af tilskuddet.

Kerteminde Kommune fører tilsyn med forholdene i private pasningsordninger og foretager tilsynet der, hvor den private pasning finder sted.

  • Private pasningsordninger modtager som minimum 4 besøg – heraf 1 uanmeldt.
  • Den tilsynsførende ringer for at aftale besøg med den private børnepasser. Besøgene foregår primært i barnets vågne tid.
  • På de anmeldte besøg varetager den tilsynsførende primært en sparringsfunktion, på de uanmeldte besøg vareager den tilsynsførende primært en kontrolfunktion
  • Der føres tilsyn med barnets almindelige/generelle udvikling
  • Der føres tilsyn med udførelsen af pasningsopgaven
  • Tilsynet skal vurdere/belyse, om den private børnepassers forudsætninger og de fysiske rammer opfylder de krav, hvorunder de blev godkendt.

Godkendelsen trækkes tilbage med øjeblikkelig virkning, såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at den private børnepasser ikke efterlever eventuelle påbud eller de kriterier, som børnepasseren er godkendt efter.