Kerteminde Kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam samt en handleguide med beskrevne retningslinjer for, hvordan mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år skal håndteres.

Formålet med beredskabet er, at fagfolk bliver skærpet i at håndtere disse ofte meget svære sager ved at bruge de nedskrevne retningsliner og ved at henvende sig til specialistteamet, når de får mistanke eller viden om, at der sker seksuelle overgreb eller anden fysisk eller psykisk vold mod et barn eller en ung. Beredskabet retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Kerteminde kommune, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge. Beredskabet kan også bruges af frivillige i foreningslivet.

Handleguiden har til formål at beskrive, hvordan man skal reagerer, når der er mistanke om seksuelt overgreb eller vold begået mod et barn eller en ung. Specialistteamet har til formål at holde fokus på barnet eller den unge samt at vejlede medarbejdere og ledere, der har bekymring for, mistanke om eller viden om, at et barn eller en unge har været udsat for et overgreb. Med beredskabet ønsker Kerteminde Kommune en tidlig opsporing og kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb.

Målet med beredskabet er, at kommunes fagpersoner får viden om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge, således de præcis ved, hvordan der skal handles og hvilken indsats, der skal gives til barnet/den unge og forældrene, ”når skaden er sket”. Beredskabet skal opleves som enkelt, klart og overskueligt på trods af en kompleks lovgivning og mange tværfaglige og tværsektorielle aktører ved disse sager.

Ligeledes er formålet at beredskabet skal være med til, at forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge ved udbredelse af viden om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt at der evt. udarbejdes forebyggelsespolitikker i dagtilbud, skoler, fritidsordninger etc.. med henblik på forebyggelse og tidlig opsporing.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge