Du er her: Forside –› Om kommunen –› Købstadsjubilæum 2013
Kerteminde 600 årDen 6. december 1413 underskrev kong Erik af Pommern på Nyborg Slot købstadsprivilegier til Kerteminde. Dermed blev Kerteminde optaget i den eksklusive kreds af byer, der havde ret til at drive handel, søfart og håndværk. At være købstad medførte også andre rettigheder. Man fik lov til at opkræve skatter og afgifter af tilrejsende og byens indbyggere. Købstaden udgjorde desuden sit eget retsområde, adskilt fra landets forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser mv.). I princippet havde byerne ikke andre over sig end kongen og senere staten.
Købstædernes privilegier Købstæderne fik ret til at drive handel og finere håndværk, hvilket ikke var tilladt uden for byernes grænser. Købstadens indbyggere havde ret til at handle med bønderne, købe deres råvarer og sælge de færdige håndværksprodukter og varer fra købmændenes handelsvirksomhed til dem. Privilegierne definerede det opland – typisk inden for en radius af to mil (15 km) -, som det var tilladt at handle med, og hvor ingen andre købstæder havde ret til at drive handel. Købstæderne fik ugentlige torvedage, og bønderne i oplandet var pålagt såkaldt torvetvang, dvs. at de var tvunget til at lægge deres handel i den pågældende by. I Danmark var så godt som alle betydelige byer i middelalderen købstæder, i antal mellem 60 og 70. Købstadsværdigheden var ikke vundet én gang for alle, men kunne fortabes igen, som det skete for Herrested på Østfyn. |
Turistkontoret, Østfyns Museer, Cityforeningen og Kerteminde Kommune arbejder sammen om at lave et spændende program. Men der er brug for borgere, frivillige, erhvervsliv, institutioner og andre, som i samarbejde vil være med til at markere 600 året med arrange-menter, stævner og events. |
|
Informationsmøde d. 7. dec på Kerteminde skole
|
Aktivitetskalender - aktiviteter vedrørende Købstadsjubilæet
|
||||||||
|
Kontakt: Kultur og fritid Camilla Møllegaard-Kjærulff tlf. 65151533 cgk@kerteminde.dk
|
|
Du har mulighed for at komme med idéer og forslag via vores dertil oprettede google docs dokument. Du finder dokumentet her. |
|
Her finder du de præsentationer der blev vist d. 7. dec.
Erland Porsmose og Kurt Risskov
Noter
Her finder du en liste over forslag som der blev drøftet til workshop.
Historie
|