Styringsdialog for almennyttige boliger

 

Folketinget vedtog i 2009 en række ændringer af loven om almene boliger, som blandt andet vedrører styringen af den almene boligsektor. Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2010.

 

De vedtagne lovændringer betyder blandt andet, at styringen af det almene byggeri, i højere grad baseres på mål- og aftalestyring. Herunder, at boligorganisationerne skal udarbejde en årlig styringsrapport, som efterfølgende skal danne grundlag for en styringsdialog med kommunen.

 

Hensigten er at skabe bedre dialog og samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationerne således, at de i fællesskab har mulighed for at finde lokale løsninger på lokale udfordringer.

 

I den forbindelse blev der afholdt fælles dialogmøde mandag den 22. november 2010 og indbydelsen og programmet kan læses her

 

Formålet med mødet var at drøfte, hvorledes arbejdet med styringsreformen, herunder tilrettelæggelse af styringsdialogen, kan organiseres i Kerteminde Kommune. Referatet fra mødet kan læses her

 

Ifølge referatet var næste fælles dialogmøde planlagt til den 19. maj 2011, men dette blev efterfølgende udskudt til den 20. oktober 2011 kl. 15-17 på Kerteminde Rådhus, Byrådssalen.

 

Referat fra mødet kan læses her.