Redningsberedskabet

 

Det fremgår af Beredskabsloven, at Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

 

Redningsberedskabet består af det Kommunale beredskab og det kan suppleres med det Statslige beredskab.

 

Det Kommunale beredskab hører under Byrådet og det har en række opgaver, som er fastlagt jfr. beredskabsloven.
Beredskabskommissionen behandler faglige spørgsmål på Byrådets vegne og udarbejder indstillinger om organisatoriske og økonomiske spørgsmål til Byrådet.

 

Der arbejdes blandt andet med indføring af nye metoder til at planlægge og dimensionere beredskabet. Endvidere skal kommunen i gang med at udarbejde en samlet Beredskabsplan for Kerteminde kommune.  
 
Forebygge:
Rådgivning og information om regler og hensigtsmæssig opførsel skal medvirke til at reducere risiko for skader og ulykker.
Det sker bl.a. ved brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, risikoanalyser, beredskabsplanlægning, orienteringer og undervisning.

 

Begrænse og afhjælpe skader:
Kommunen har kontrakt med Falck A/S om at levere mandskab, materiel og køretøjer til generelle skadesbegrænsende og -afhjælpende opgaver og som ledes af kommunens indsatsledere.
Der er 2 brandstationer i Kerteminde kommune - i henholdsvis Kerteminde og i Langeskov.
Herfra kan der rykkes ud med mandskab, materiel og køretøjer, som er sammensat til at løse langt de fleste af de opgaver de stilles over for.

 

Udrykningen skal afgå fra stationen senest 5 min efter alarmen er modtaget og den er bemandet med tilkaldebrandmænd som bor eller arbejder i nærheden.

 

Ved meget store opgaver eller specielle opgaver kan der tilkaldes supplerende hjælp fra nabobrandvæsen, det statslige beredskab eller fra kommunens afdelinger og entreprenører.

Kontakt Redningsberedskabet

Kerteminde Redningsberedskab
Rådhuset
Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde
Tlf. nr. 65151515
Mail: beredskab@kerteminde.dk

 

Beredskabschef

Søren Nørgaard Pedersen
Tlf. nr. 6515 1495
Mail: snp@kerteminde.dk

 

Beredskabsinspektør

Vakant

Tlf. nr.
Mail: