Rottebekæmpelse

 

Besøg af rotter?

 

Kontakt Kerteminde Kommunes Borgerservice på tlf. 65 15 15 15

 

Rotten er det skadedyr, der både miljømæssigt og økonomisk har de største skadevirkninger. Det er kommunen, der har ansvaret for bekæmpelsen.

Alle borgere har pligt at anmelde rotter, både grundejere og lejere. Hvis der konstateres rotter eller mistanke om rotter på en ejendom kontakter man hurtigst muligt den kommunale Borgerservice.

 

Hvordan kan jeg vide om det er rotter?:

  • Rotter efterlader sig en skarp lugt.

  • Rotter efterlader sig ekskrementer. Efterladenskaberne er sorte, cylinderformede og ca. 6 mm. tykke og 17 mm lange. De spidser til i den ene ende.

  • Udendørs kan rotter afsløre sig ved umotiverede huller i jorden. Det kan f.eks. være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af husets fundament. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rotter har undermineret overfladen.

  • Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve.

  • Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke være større end en tokrone. Hold øje med friske afgnavede træspåner. Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn på rotter. Det kan også være en mus – lækat - mår eller andre dyr, du har besøg af.

 

Lad kommunens skadedyrsbekæmper afgøre, hvad der er på færde. Du kan sende en anmeldelse af rotter elektronisk. Du kan også sende en mail med Rotteanmeldelsesblanketten med adresse, tlf.nr, og hvor du har set rotten, til Borgerservice@kerteminde.dk

 

Du kan læse mere om rottekæmpelse på Miljøministeriets hjemmeside.

 

Til hovedmenu

Kontakt Borgerservice

Ring eller skriv til

Borgerservice på

tlf. 65 15 15 15

eller borgerservice

@kerteminde.dk